Salgsleder - sæt dit præg på spændende lederrolle
Aarhus V, DK, 8210
Gjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, som er noteret på Oslo Børs. Vi har ca. 4.800 medarbejdere og tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark, og Sverige. I Norge tilbydes også pension og opsparing
Kunne du tænke dig at stå i spidsen for et team af stærke profiler? Og vil du have mulighed for at præge hverdagen og udviklingen af teamet?
Vores nuværende dygtige leder for salgsteamet har valgt at tiltræde en anden stilling i Gjensidige, og vi har derfor brug for at finde en god erstatning for ham.
Her får du chancen for at sætte dine ledelseserfaringer i spil og være med til at videreudvikle medarbejderne i Kundecenter Erhverv i Aarhus.
”Jeg synes, det er en virkelig god organisation at være ansat i. Dels har vi gode arbejdsvilkår og masser af goder. Men du får også stor indflydelse på opgavernes udførsel,” fortæller Dorde Holm, der er chef for Kundecenter Erhverv.
Velkommen til en kunde- og salgsorienteret afdeling
I Kundecenter Erhverv bliver du mødt af 24 gode kolleger, der er fordelt på 2 teams. Det ene team har fokus på nysalg til kunder op til 5 ansatte og mersalg til bestående kunder. Teamet på 10 personer håndterer alle indgående kald til erhverv. Det er dette team, vi mangler en inspirerende leder til. Det andet team har fokus på support og rådgivning af vores kørende sælgere.
Tilsammen udgør de 2 teams en ambitiøs og kompetent afdeling med et stærkt kundefokus, hvor alle sætter en ære i, at kunden får den bedste oplevelse hver gang.
”Det er 2 fantastiske teams – både fordi de er fagligt stærke, men også fordi de har et godt sammenhold. De er bare nogen, man har lyst til at være sammen med,” uddyber Dorde.
Du motiverer og coacher dine medarbejdere
Som salgsleder får du ansvar for Salg og Service teamet, hvor du er tæt på kundeoplevelsen og med til at sørge for, at vi når vores mål på både salg og kundetilfredshed.
Du har fokus på medarbejdertrivsel, og du støtter dine medarbejdere i deres hverdag, hvor du er synlig og tilgængelig. Samtidig sikrer du den enkelte medarbejders udvikling, gennem træning, sparring og kontinuerlig feedback – altid med en hands-on tilgang.
Helt konkret får du til opgave at:
- sikre leverancer af høj kvalitet og kundetilfredshed
- opretholde og udvikle højt kompetenceniveau
- opfyldelse af salgsmål
- gennemføre personalesamtaler, herunder MUS, statussamtaler/performancedialoger og opfølgning
- bidrage til vores lærings- og træningskultur.
Erfaren og motiverende leder med sans for salg
Som leder er du positiv og anerkendende af natur, og du forstår at styrke dine medarbejdere og motivere dem til at opretholde deres store salgs- og kundefokus. Du er desuden tydelig i din kommunikation, og forstår vigtigheden af at udvikle dine medarbejderne. Og så deler du vores overbevisning om, at det skal være sjovt at gå på arbejde.
Derudover forestiller vi os, at du:
- har erfaring med erhvervsforsikring
- har minimum et par års ledererfaring samt erfaring med salgstræning
- er god til at skabe relationer og kan samarbejde på tværs af organisationen.
Interesseret?
Du kan kontakte chef, Kundecenter Erhverv, Dorde Holm på telefon 41 77 52 88 og høre mere om jobbet.
Ansøgningsfristen er d. 10. august 2025. Vi forventer at starte samtaler medio august.
Vores Kundecenter Erhverv ligger Runevej 2A, 8210 Aarhus V. Du kan også læse mere om, hvordan det er at arbejde hos os her.
Vi opfordrer alle kandidater, uanset køn, alder, etnicitet, seksualitet og handicap til at søge stillinger i Gjensidige, da vi er en virksomhed, der ønsker at afspejle det mangfoldige samfund vi er en del af.