Ansøg nu »

Account Coordinator

Rek-id:  2718
Ansættelsestype:  Fuld tid
Sted: 

København SV, DK, 2450

Afdeling:  Broker Commercial • Operations Denmark

 

Gjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, som er noteret på Oslo Børs. Vi har ca. 4.600 medarbejdere og tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark, og Sverige. I Norge tilbydes også pension og opsparing.

 

Er du nået til det punkt i din karriere, hvor du savner udfordringer og muligheden for at lade din viden inden for erhvervsforsikringer skinne igennem?

 

“Du bliver en del af et team, der arbejder med udbud og komplekse opgaver, der er sjove at løse. Og så brænder vi for at levere den bedste service og høj kvalitet til mæglerhusene. Så vi keder os aldrig.” – Alexia Kogsbøll, leder for Broker Operations.

 

Kom indenfor i Gjensidige

Hos Gjensidige tilbyder vi skræddersyede forsikringsløsninger til virksomheder i alle størrelser – fra dem med en enkelt medarbejder til dem med 1000+.

 

En del af vores store erhvervskunder betjenes via forsikringsmæglere. Vi har derfor bygget et stærkt team, Broker Operations, med 14 erfarne account coordinators, der er til for at sikre smidige processer for både mæglere og kunder.

 

Du er den uundværlige sparringspartner og salgsstøtte

Som account coordinator i Broker Operations leverer du service både eksternt og internt.

 

Din vigtigste opgave er at sikre, at vores mæglerhuse oplever hurtig service uden at gå på kompromis med kvaliteten, og derfor er fagligheden altafgørende.

 

Internt arbejder du tæt sammen vores account executives i salget og støtter dem blandt andet i deres administrative og salgsmæssige opgaver.
Vi arbejder teambaseret og hjælper hinanden til at lykkedes, så vi altid leverer det bedste til vores samarbejdspartnere i mæglerhusene.
I Broker Operations varetages mange forskellige opgaver, udover vores drift på mails og telefon, håndterer vi mange udbud, projekter og processer for hele tiden at optimere vores service og leverancer til mæglerne. Dette gælder også international forretning gennem INI netværket.

For at kunne varetage de forskellige opgaver, betyder det at du samarbejder tæt med vores underwriters, produktspecialister, skadesafdelinger samt mæglerne.

 

Du er også med til at gribe de mange spørgsmål og problematikker, der kan opstå, når komplekse udbud skal i hus, og når det er tid til saneringer og fornyelse af rammeaftaler.

 

“Vi arbejder meget bredt, men også med opgaver, der får udfordret vores viden og evner i dybden. Det er enormt givende, både for os og for kolleger og mæglerne, der virkelig værdsætter det arbejde, vi laver.” – Alexia

 

Her er udvikling en del af det vigtige arbejde

Du ved det sikkert godt – forsikringsbranchen byder som regel på ekstra mange opgaver, når året går på hæld. Det er også tilfældet hos Gjensidige. Men for os er det vigtigt at dygtiggøre os, effektivisere processer og optimere, så vi står stærkest, når vi rammer den travle periode på året.

 

Vi sørger derfor for, at der er tid til at dykke ned i spændende udviklingsprojekter og dygtiggøre os endnu mere i de roligere perioder.

 

2026 bliver ingen undtagelse i Broker Operations, da vi skifter kernesystem. Derfor vil jobbet også kræve nye og komplekse opgaver i relation til dette. Vi i teamet er klar til opgaven og glæder os til at kunne betjene vores mæglere endnu bedre efter implementeringen.

 

Kan du din IDD?

Du er ikke bange for at tage ejerskab på både mindre og større opgaver og drive dem selvstændigt – altid med struktur i fokus, så intet tabes mellem to stole. Derudover ser vi, at du:

 

  • er IDD-certificeret
  • har erfaring inden for erhvervsforsikring, evt. som junior underwriter, mæglerassistent, business supporter eller salgssupporter inden for den finansielle sektor, leasing- eller forsikringsbranchen
  • har gode IT-kundskaber (specielt i Excel)
  • kan begå dig på engelsk, både skriftligt og mundtligt.

 

Flotte rammer, fleksible hverdage, fantastiske kolleger

Broker Operations holder til i smukke lokaler på A. C. Meyers Vænge i Sydhavnen, lige ud til vandet. Her glæder teamet sig til at byde dig velkommen og hjælpe dig med at komme rigtig godt på plads.

 

Vi har alle de klassiske arrangementer, du finder i en moderne virksomhed: fredagsbar, nytårsfest, vin-, golf-, og eventklubber og meget andet. Men fordelene oplever du ikke kun efter fyraften.

 

Vi har stort fokus på det kollegiale og arbejder tæt sammen med vores kolleger. Vi ser især os og vores account executives som ét team, der jagter succeser og fejrer dem sammen. Vi hjælper hinanden i teamet, så hverdagen opleves fleksibel, fx i forhold til mødetider og hjemmearbejde – så længe opgaverne tillader det.

 

Lyder det som noget for dig?

Så send din ansøgning og dit CV via nedenstående link hurtigst muligt, da vi løbende kalder til samtale. Sidste ansøgningsfrist er d. 12. januar 2026.

 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder for Broker Operations, Alexia Kogsbøll på Alexia.Kogsboll@gjensidige.dk eller 20 75 03 23.

 

 

Vi opfordrer alle kandidater, uanset køn, alder, etnicitet, seksualitet og handicap til at søge stillinger i Gjensidige, da vi er en virksomhed, der ønsker at afspejle det mangfoldige samfund vi er en del af.

 

 

Ansøg nu »