Ansøg nu »

Assistancekoordinator til sommervikariat

Rek-id:  2111
Ansættelsestype:  Fuld tid
Sted: 

København SV, DK, 2450

Afdeling:  Assistance 2

Gjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, som er noteret på Oslo Børs. Vi har ca. 4.500 medarbejdere, heraf 1.100 i Danmark, og vi tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark og Sverige. I Norge tilbyder vi også pension og opsparing. Driftsindtægterne var 36 mia. NOK i 2023, mens forvaltningskapitalen udgjorde 148 mia. NOK.

 

Vi søger Assistancekoordinatorer til foråret og sommeren til Gjensidige og Goudas alarmcentral for rejseforsikringer.

Leder du efter et job fra marts til og med august, hvor du kan gøre en forskel for andre og er deres nærmeste livline når ulykken rammer i udlandet? Har du evnen til at skabe tillid og tryghed over telefonen og jonglere med logistik, praktik og omsorg uanset tidspunkt på døgnet? Så er det måske dig vi mangler i vores Alarmcentral til at hjælpe os hen over skandinavernes foretrukne rejseperiode.  

 

Jobbet

Du hjælper kunderne uanset tidspunkt på døgnet eller ugen, dage, aftner og weekender, i mange forskellige situationer ved bl.a. koordinering og betaling af fx et lægebesøg i Alicante, en hospitalsindlæggelse i Mexico, en erhvervsrejsende, som bliver forsinket til sin flyver og mange flere situationer der kan opstå når vores kunder opholder rundt om i verden.

​Som sommerferievikar hos Gjensidige og Gouda Alarmcentral får du en vigtig og central rolle som koordinerende led mellem kunde, pårørende, vores læger, samarbejdspartnere og hospitaler m.fl. over hele verden. Ofte er du den første som kunden taler med, når skaden er opstået og kan sikre et godt forløb for vores kunder, når de står i den situation de mindst venter.

Om dig

Du kan arbejde fuld tid i perioden og det er en forudsætning, at du ikke har ferie i juli måned, hvor vi har mest brug for dig. Du kan være studerende eller alt muligt andet, hvor du har mulighed for at arbejde i perioden. Du bevarer overblikket samtidig med, at du bl.a. gennem klar og tydelig kommunikation, er dygtig til at etablere tillid og skabe tryghed for kunden. Vigtigst af alt formår du at give den samme service til alle kunder, uanset skadens omfang eller sygdommens alvor. Du trives i et hektisk miljø, når mange ringer ind samtidig, hvor du konstant skal prioritere og du motiveres af en uforudsigelig arbejdsdag, hvor ikke to dage er ens.

 

  • Du sætter kundeservice øverst på din liste og er løsningsorienteret 
  • Du er vant til at betjene kunder via telefon og system og befinder dig godt i et miljø, hvor tingene går stærkt
  • Du kan hurtig skal omstille dig fra et kald med rådgivning om dækning for en tingskade til i til en familie der har været ude for en ulykke.
  • Er fleksibel mht. til arbejdstid. Gjensidige og Goudas Alarmcentral er åben 24/7/365. Vagttyperne dækker dag-, aften- og nattevagter alle ugens dage.
  • Sprog er udover dit kundeservicegen, en vigtig faktor for os, det er der for vigtigt at du er flydende i mindst ét af de nordiske sprog.
  • taler og skriver engelsk problemfrit
  • et ekstra sprog er ikke et krav, dog et stort plus, alt fra tyrkisk, tysk, fransk til fx et af de baltiske sprog eller noget helt femte.

 

Vi tilbyder nogle spændende stillinger i perioden fra 1. marts til slut august, i en ambitiøs og kompetent afdeling, som med høj dedikation og motivation gør det, vi gør bedst: Skaber tillid og tryghed hos vores kunder. Vi sætter stor pris på hinanden og et godt samarbejde i en god tone, også i en travl hverdag. Du kan se frem til:
 

  • en alsidig og meningsfyldt arbejdsdag
  • attraktive løn- og ansættelsesvilkår
  • en dynamisk virksomhed i konstant udvikling
  • et grundigt oplæringsforløb med dedikerede undervisere og efterfølgende støtte ved telefonerne og system for at klæde dig, og hele det hold du starter sammen med, på

 

Ansættelses periode: 1. marts til 31. august 2025

Ansøgningsfrist: 13. januar 2025

Tiltrædelse: 3. marts 2025

Rekrutteringsprocessen

Det er vigtigt for os, du får en god indsigt i Gjensidige og i jobbet. Derfor består rekrutteringsprocessen i at relevante ansøgere inviteres til et informationsmøde. Her møder du din kommende leder og kollegaer og der vil blive informeret om arbejdet hos Gjensidige og Gouda Alarmcentral. Der vil også være mulighed for at stille spørgsmål under mødet, hvor du kommer til at indgå i forskellige øvelser samt deltage i en personlig samtale. Du skal forvente at afsætte ca. tre timer. Informationsmøde vil foregå d. 21. januar 2025

 

Vi opfordrer alle kandidater, uanset køn, alder, etnicitet, seksualitet og handicap til at søge stillinger i Gjensidige, da vi er en virksomhed, der ønsker at afspejle det mangfoldige samfund vi er en del af.

 

Ansøg nu »