Data Scientist

Rek-id:  1561
Ansættelsestype:  Fuld tid
Sted: 

København SV, DK, 2450

Afdeling:  Analyse

Gjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, som er noteret på Oslo Børs. Vi har ca. 3.800 medarbejdere og tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark, Sverige og Baltikum. I Norge tilbydes også pension og opsparing. Driftsindtægterne var 30 mia. NOK i 2021, mens forvaltningskapitalen udgjorde 130 mia. NOK. 

Data-Scientist til prisning

 

Trives du med tal, data og programmering? Har du stærke økonomiske og analytiske evner? Ønsker du at se dine evner taget i brug? Så læs videre.

 

I løbet af vores 200 års historie har Gjensidige bidraget til at løse en vigtig samfundsopgave ved at sikre liv, helbred og værdier for vores kunder. Vi har som ambition at være Nordens mest kundeorienterede skadeforsikringsselskab.

Vi søger en dygtig og ambitiøs Analytiker til vores analyseafdeling som er organiseret i området Analyse, Produkt og Pris. Området har ansvaret for udvikling, prissætning og lønsomhedsvurdering af vores forsikringsprodukter. På kontoret i København bliver du budt velkommen af 35 dygtige kolleger – heriblandt 11 analytikere. Du vil få en alsidig hverdag med masser af spændende opgaver.

Afdelingen er en del af en koncern-funktion og vi arbejder derfor sammen med vores kollegaer i Norge, Sverige og Baltikum.

 

Din hverdag som Data Scientist

Du skal arbejde med prismodeller og lønsomhedsstyring, herunder fokus på at udvikle og vedligeholde prismodeller, analysere hvad der driver lønsomhed og udarbejde værdiskabende tiltag. Du vil i dit daglige arbejde indgå i samarbejde med dygtige kollegaer på tværs i organisationen for at sikre at vi identificerer, forstår og kvantificerer den risiko der er forbundet med skadeforsikring. Du skal bidrage som analytisk problemknuser og sikre en god indsigt i data, modellering og økonomien bag til brug for risikoselektion og lønsomhedsstyring. Du skal være i stand til at forklare komplekse sammenhænge på enkel måde og kunne kravstille og/eller udvikle materiale der understøtter dette

 

Stillingen passer til dig som;

  • Motiveres af at dykke ned i komplekse problemstillinger og identificere de væsentligste problemer
  • Drives af at kvantificere effekter således, at de passende beslutninger kan implementeres
  • Ønsker at arbejde som analytiker med ekstra interesse for at finde svar ved brug modellering og økonomiske rationaler.
  • Finder tilfredsstillelse i at formidle indsigt og bidrage til fælles løsninger

 

Om dig som ansøger

  • Masteruddannelse med gode resultater inden for statistik, aktuar, matematik, teknologiske fag eller anden relevant uddannelse med grundlag inden for statistisk metode
  • Erfaring som data scientist, analytiker eller konsulent 
  • Kompetance inden for brug af Python, R, SQL eller anden relevant programmeringserfaring
  • Du løser komplicerede problemstillinger, tager ansvar og stiller spørgsmål ved ting der undrer dig
  • Gode kommunikationsevner og gode kundskaber i et skandinavisk sprog

 

Du trives med højt tempo, samarbejder godt med andre mennesker, er ansvarsbevidst, tager initiativ og evner at finde den gode balance mellem tidsforbrug og detaljen.

 

Du bliver en del af en organisation, hvor vi i den grad samarbejder på tværs. For vi vægter fællesskabet højt og har stor tillid til hinandens kompetencer. Vi forventer at du bidrager på lige fod i fællesskabet.

 

Er du interesseret? 

Så send os din ansøgning og CV snarest muligt og senest den 1. marts 2024. 

Ønsker du yderligere oplysninger kan du kontakte Analysechef Mikkel Clausen på  +45 51908338 og høre mere om jobbet, og hvordan det er at være medarbejder hos os i Gjensidige 

Vi ser frem til at høre fra dig! 

 

Vi opfordrer alle kandidater, uanset køn, alder, entnicitet, seksualitet og handicap til at søge stillinger i Gjensidige, da vi er en virksomhed, der ønsker at afspejle det mangfoldige samfund vi er en del af.