Ansøg nu »

Erfaren Data Engineer til Commercial - byg dataplatformen for fremtidens løsninger i Gjensidige

Rek-id:  2692
Ansættelsestype:  Fuld tid
Sted: 

København SV, DK, 2450

Afdeling:  CoE Chapter Lead Analyse (DK)

 

Gjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, som er noteret på Oslo Børs. Vi har ca. 4.600 medarbejdere og tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark, og Sverige. I Norge tilbydes også pension og opsparing.

 

Vil du være med til at skabe datagrundlaget, der gør det muligt at levere personaliserede kundeoplevelser og avancerede AI-løsninger i en af Nordens største forsikringsvirksomheder? Vi søger en erfaren og engageret Data Engineer til vores Center of Excellence (CoE) for Data, Analytics & AI i divisionen Commercial. 

 

Om Commercial og CoE 

Gjensidige er førende på erhvervsforsikring i Norge og vokser hurtigt i Danmark. Commercial har over 900 medarbejdere og en omsætning på mere end 20 mia. NOK. Vi arbejder med alt fra små virksomheder til store koncerner – og vores mål er klart: at bruge data og teknologi til at skabe tryghed og værdi for vores kunder. 

 

Commercial har en agil organisering, hvor vi arbejder på tværs af fagligheder og landegrænser. 
Vores CoE er en nordisk afdeling med 17 dygtige specialister inden for dataengineering, analyse og AI. Vi sikrer, at data og teknologi ikke udvikles i siloer, men integreres på tværs af hele værdikæden. Hos os får du mulighed for at præge, hvordan vi bygger fremtidens dataplatform og AI-løsninger. 

 

I dag har vores CoE én analytiker, og vi er ved at ansætte en yderligere. I Commercial vil du arbejde tæt sammen med tre analytikere i en nært beslægtet afdeling. Derudover bliver du en del af et stærkt fagligt fællesskab med over 200 analytikere på tværs af organisationen, og du skal derfor forvente en del rejseaktivitet til vores hovedkontor i Oslo.

 

Om rollen 

Som Data Engineer får du en hovedrolle i udviklingen af robuste og skalerbare dataløsninger. 
I rollen vil du: 

  • Designe, bygge og optimere datapipelines og integrationer mellem interne og eksterne systemer. 

  • Migrere og udvikle løsninger på vores cloud-platform (Azure) og bidrage til at etablere en moderne dataarkitektur. 

  • Samarbejde tæt med analytikere, udviklere og forretningsområder for at skabe dataprodukter, der giver værdi. 

  • Understøtte AI- og analyseinitiativer ved at sikre, at dataflow og integrationer fungerer sømløst i komplekse miljøer. 

 

Vi søger dig, der har: 

  • Minimum 4–5 års erfaring som Data Engineer eller tilsvarende. 

  • Solid erfaring med datamodellering og integrationer. 

  • Erfaring med Azure, Databricks, SQL og Python. 

  • Kendskab til moderne værktøjer og metoder som API-integrationer, event-streaming, Kubernetes, Terraform og gerne MLOps. 

  • Evne til at tænke helhedsorienteret og omsætte komplekse tekniske udfordringer til praktiske løsninger. 

  • Tager initiativ, er selvkørende og har gode samarbejdsevner 

  • Du taler og skriver dansk samt forstår norsk 
     

Teknologier vi arbejder med 

  • Cloud-platforme: Azure 

  • Værktøjer: Databricks, Power Platform 

  • Sprog: SQL, Python 

  • DevOps/MLOps: GitHub, Kubernetes, Terraform 

 

Hvorfor Gjensidige? 

Hos os får du: 

  • En rolle med stor teknisk indflydelse og mulighed for at forme fremtidens dataplatform. 

  • Et stærkt fagmiljø med plads til udvikling og specialisering. 

  • Du vil blive omfattet af Forsikringsoverenskomsten 

  • Fleksibel arbejdsdag med mulighed for hjemmearbejde. 

  • Attraktive goder: god pensionsordning, sundheds- samt tandforsikring, aktiespareordning og frokostordning. 

 

Interesseret? 
Hvis du har spørgsmål til stillingen kan du kontakte Thomas Liseth, CoE Lead, på telefon +47 482 75 669 eller e-mail thomas.liseth@gjensidige.no. 

Vi ser frem til at modtage dit CV. 

 

Vi opfordrer alle kandidater, uanset køn, alder, etnicitet, seksualitet og handicap til at søge stillinger i Gjensidige, da vi er en virksomhed, der ønsker at afspejle det mangfoldige samfund vi er en del af.

 

Ansøgningsfrist: 16/12/2025 

Ansøg nu »