Erfaren Data Analyst
København SV, DK, 2450
Gjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, som er noteret på Oslo Børs. Vi har ca. 4.600 medarbejdere og tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark, og Sverige. I Norge tilbydes også pension og opsparing.
Brænder du for gode kundeoplevelser og vil du arbejde med at udnytte potentialet knyttet til brug af data, analyse og CRM til at maksimere kundeoplevelsen i hvert kontaktpunkt mod erhvervs- og landbrugskunder? Så er det dig vi søger.
Vi har brug for en erfaren og engageret Data Analyst til vores nordiske Analyse Chapter i Commercial Triben, der kan hjælpe Gjensidige med at blive endnu mere datadrevet.
Om rollen
Som Data Analyst får du en hovedrolle i opbygningen af dataprodukter og tabeller, der skal være tilgængelige på vores Azure-platform. Du kommer til at arbejde tæt sammen med resten af Commercial Triben for at sikre, at data bliver omsat til indsigt og handling – og dermed bidrager til datadrevne kundeoplevelser i verdensklasse.
Kulturen i Commercial Triben
Du bliver en del af en agil organisering, hvor vi arbejder på tværs af både fagligheder og landegrænser. Her er der kort vej fra idé til handling, og du vil opleve, at dit arbejde hurtigt bliver implementeret i den samlede opgaveløsning. Vi værdsætter praktiske løsninger, teamwork og en tæt relation til resten af Commercial Triben. Hvis du trives i et samarbejdsorienteret miljø, hvor dit arbejde har direkte indflydelse på kunderejsen, vil du føle dig hjemme hos os.
Vi tilbyder frihed under ansvar og respekterer forskellige livssituationer og anser fleksibilitet som en del af vores arbejdsform. Samtidig værner vi om vores fællesskab og mener, at et godt sammenhold er grundlaget for godt samarbejde og trivsel.
Om teamet
Til daglig bliver du en del af vores tværfaglige team i Danmark, der arbejder tæt mod forretningen omkring salg, betjening og fornyelse af kunder. Vi er agilt organiserede og har gode kolleger i både Danmark og i Norge. Udover teamet i Danmark, bliver du en del af Analyse, der er en nordisk afdeling med base i Norge, hvorfor der må forventes rejseaktivitet. Vi har et stærkt analytikermiljø, som har fokus på at indsamle og tilrettelægge data om kundernes interaktioner på tværs af digitale og betjente kanaler.
Vi er i gang med at migrere vores dataløsninger til Azure, og du vil spille en central rolle i denne transformation, som forventes afsluttet i første halvår 2026.
Dine arbejdsopgaver
Dataprodukter og platform:
-
Designe, bygge og vedligeholde dataløsninger på Azure
-
Udvikle og vedligeholde data pipelines
-
Strukturere og modellere data fra forskellige kilder
Forretningsunderstøttelse og governance:
-
Bidrage til udviklingen af en datadrevet kultur i hele Commercial
-
Bidrage til holistisk datatilgang ved at se på tværs af forskellige kilder
-
Sikre god datakvalitet og governance
-
Være sparringspartner for kollegaer i brugen af data
Dine kvalifikationer:
-
Relevant højere uddannelse indenfor statistik, matematik, økonomi, IT eller lignende
-
Minimum 5 års erfaring som Data Analyst eller lignende rolle
-
Solid erfaring med datamodellering og ETL-processer
-
Praktisk erfaring med Databricks, dbt og Github
-
Stærke kompetencer i SQL, Python eller lign.
-
Tager initiativ, er selvkørende og har gode samarbejdsevner
-
Har erfaring med at drive initiativer fra idé til resultatopnåelse
-
Du taler og skriver dansk og forstår norsk, da vi arbejder tæt sammen med kollegaer i Norge
Teknologier vi arbejder med
-
Kodesprog: SQL, Python
-
Programmer: Databricks, Github, dbt, Azure, Powerplatform
Hvad kan vi tilbyde
Du kommer til at arbejde tæt med en samling af drevne, fagligt dygtige og søde kollegaer i både Danmark og Norge. Gjensidige er et af Nordens største forsikringsselskaber, så mulighederne for faglig og personlig udvikling er mange – på tværs af fagligheder og landegrænser. Du får gode betingelser, fordelagtige forsikrings- og pensionsordninger og – hvis vi selv skal sige det – et hav af gode kolleger. Endeligt får du arbejdsplads centralt i København, i moderne omgivelser tæt på vandet.
Ansøgningsfrist
Vi læser løbende CV'erne igennem, så send os dit CV hurtigst muligt og senest d. 4. januar 2026.
I stedet for at skrive en ansøgning, vil vi bede dig udfylde screeningsspørgsmålene som vil fremgår når du trykker videre i ansøgningsprocessen.
Hvis du har spørgsmål til stillingen kan du kontakte Leder, Anne Berit Dalgard på tlf. (+47) 90 19 41 89.
Vi opfordrer alle kandidater, uanset køn, alder, etnicitet, seksualitet og handicap til at søge stillinger i Gjensidige, da vi er en virksomhed, der ønsker at afspejle det mangfoldige samfund vi er en del af.