Ansøg nu »

Fagchef til Erhverv & Landbrug

Rek-id:  3114
Ansættelsestype:  Fuld tid
Sted: 

København SV, DK, 2450

Afdeling:  Erhverv & Landbrug Direkte

 

Gjensidige har sine rødder i Norge og en historie, der går tilbage til 1816. I dag er vi et førende nordisk forsikringsselskab med omkring 4.600 medarbejdere i Norge, Sverige og Danmark. Sammen sikrer vi liv, sundhed og værdier, og går på arbejde for at være der, når det gælder – for vores kunder, for hinanden og for samfundet.

 

 

Har du stærk faglighed, solid rådgivningserfaring og lyst til at arbejde tæt sammen med både forretning, salget og ledelsen?

 

Så får du nu muligheden for at indtræde i en nyoprettet rolle som Fagchef, hvor du skal være med til at sikre, at faglighed, kvalitet og uddannelse fungerer optimalt i området Erhverv & Landbrug Direkte Salg DK.

 

Som Fagchef kommer du helt tæt på forretningen og vil arbejde tæt sammen med både salget, ledelsen og kolleger på tværs af organisationen. Du bidrager til, at vores rådgivere har de bedste forudsætninger for at skabe gode kundeoplevelser gennem stærk faglighed, effektive processer og relevante værktøjer.

 

Bliv en del af et nyopstartet team med mulighed for at sætte dit eget aftryk

Du bliver en del af Commercials område SMEA DK, hvor 94 dygtige kolleger arbejder sammen om at sikre en effektiv drift og lønsom vækst i Danmark.

 

Du bliver en del af et nyoprettet team, hvor du fra start får muligheden for at være med til at præge vores fælles retning og den praksis som skal være med til at danne rammerne for både kvalitet og kompetenceudvikling.

 

Din base kan være på hovedkontoret i København, og det må forventes at der vil forekomme rejseaktivitet mellem vores andre kontorer i Århus og Odense.

 

En spændende og alsidig hverdag

Som Fagchef får du en afvekslende rolle, hvor du blandt andet vil:

 

  • understøtte og drive områdets kvalitetsarbejde
  • planlægge og drive faglig onboarding, træning og kompetenceudvikling
  • sikrer, at dokumentation, vejledninger og uddannelsesmateriale er opdateret og let tilgængeligt
  • bidrager til udvikling, vedligeholdelse og formidling af faglige retningslinjer, arbejdsgange og standarder
  • bistå udvikling og drift af AI initiativer i området
  • formidle og tydeliggøre relevant information til det direkte salg

 

 

Vi søger dig med solid forsikringserfaring

Du arbejder struktureret, har stærk forretningsforståelse og evner at dykke ned i detaljen uden at miste helhedsperspektivet. Du besidder stærke kommunikationsevner og kan nemt formidle komplekse budskaber og viden på en enkelt måde. Du trives i tæt dialog med kolleger og er ikke bange for at række ud.

 

Vi ser gerne, at du:

  • har stærke faglige kompetencer og minimum 3 års relevant erhvervserfaring fra forsikring
  • har relevant uddannelsesbaggrund (FOAK-niveau 3 og/eller 4)
  • har god forståelse for processer og generelle regler inden for erhvervsforsikringer
  • arbejder systematisk og struktureret
  • kan sikre faste driftsopgaver leveres inden for deadline
  • har solid erfaring med uddannelse og formidling – og kan gøre komplekse emner enkle
  • er positiv, konstruktiv og samarbejdsorienteret
  • har erfaring med at facilitere eller deltage i tværfaglige projekter
  • har forståelse for processer og kan formidle dem på en enkelt måde

 

 

Gjensidige som arbejdsplads

 

  • Arbejdsstedet er på vores kontor i København SV.
  • Du vil være omfattet af Forsikringsoverenskomsten
  • Du vil få en attraktiv sundhedsheds- og tandforsikring
  • God kantine og træningsfaciliteter

 

Interesseret?

Ansøgningsfristen er d. 29. november 2026 men send gerne dit CV og ansøgning allerede nu, da vi holder samtaler løbende. Tiltrædelse hurtigst muligt og senest 1. februar 2027.

 

Har du spørgsmål eller ønsker du en uforpligtende dialog om rollen, er du velkommen til at kontakte Chef for Fag, kvalitet og udvikling, Victoria Pommer på tlf. 4177 5371, mail victoria.pommer@gjensidige.dk.

 

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

 

Vi opfordrer alle kandidater, uanset køn, alder, etnicitet, seksualitet og handicap til at søge stillinger i Gjensidige, da vi er en virksomhed, der ønsker at afspejle det mangfoldige samfund vi er en del af.

 

Ansøg nu »