Kreativ studentermedhjælper til content creation
København SV, DK, 2450
Gjensidige har sine rødder i Norge og en historie, der går tilbage til 1816. I dag er vi et førende nordisk forsikringsselskab med omkring 4.600 medarbejdere i Norge, Sverige og Danmark. Sammen sikrer vi liv, sundhed og værdier, og går på arbejde for at være der, når det gælder – for vores kunder, for hinanden og for samfundet.
Kan du engagere vores kunder med relevant content og kampagner – og gøre forsikring lidt mere spændende?
Vi søger en kreativ studentermedhjælper, der vil være med til at skabe engagerende content, som får danske virksomheder til at vælge Gjensidige som deres forsikringsselskab.
Med dine stærke kommunikative egenskaber og en god portion kreativitet, skal du være med til at løfte vores content og distribution, via egne og betalte kanaler, til næste niveau. Du skal med andre ord skabe relevant, engagerende content, der tiltrækker nye kunder i B2B-markedet samt hjælpe vores eksisterende kunder med at få endnu bedre forståelse for de forsikringer, de allerede har – eller burde have.
Dine arbejdsopgaver
Du vil få en central rolle i vores arbejde med contentproduktion og datadrevet markedsføring hos et af Danmarks ledende forsikringsselskaber. Hos os får du mulighed for at prøve kræfter med alt fra annoncering og e-mail marketing til eventafholdelse og optimering af hjemmeside målrettet danske virksomheder og landbrug. Du behøver ikke have styr på alt fra dag ét – men du skal have lysten til at lære og evnen til at eksekvere. Det vigtigste er, at du er nysgerrig, kan forstå essensen af et komplekst emne og formidle det til andre.
Du vil bl.a. skulle:
-
skabe innovativt og effektfuldt content til vores egne digitale flader, nyhedsbreve og betalte kanaler, for at sikre højest mulig involvering, lead-kvalitet og konvertering
-
udvikle kreative idéer til kampagner og organisk content og ikke mindst omsætte ideerne til konkrete aktiviteter
-
skrive artikler, guides og andet salgsmateriale til vores kunder
-
planlægge, filme og redigere videoindhold til brug på vores egen hjemmeside, i nyhedsbreve samt i annoncering på Meta og LinkedIn
-
sikre, at vores content følger Gjensidiges visuelle identitet og tone of voice
-
supportere de af vores kollegaer, som møder de danske virksomheds- og landbrugskunder, med udvikling og vedligeholdelse af salgs- og kundemateriale.
Ingen dage er ens, og du vil både tilbringe tid foran computeren, med et kamera i hånden, og ude på kontorer og i marken – altså bogstaveligt talt, hvor vores kunder er.
Vi forestiller os, at du
-
går på en relevant, videregående uddannelse indenfor kommunikation, marketing, journalistik, medier eller lignende
-
har en skarp pen, er kreativ og kommunikativt stærk
-
har erfaring med contentproduktion fra idé til færdigt produkt – gerne både på skrift og video/lyd
-
trives med en uformel omgangstone og ikke er bleg for at kaste dig over nye opgaver eller give en hånd med, når teamet har brug for det
-
elsker at arbejde i teams, men også er klar til at tage teten på egne ansvarsområder
-
har god forretnings-, marketing-, salgs- og fastholdelsesforståelse.
En spændende arbejdsplads med højt til loftet og karrieremuligheder
Gjensidige Forsikring er størst i Norge indenfor forsikring til erhvervslivet, og vi vækster i Danmark.
Rollen indgår i fagområdet Marketing & CX i Tribe Commercial, hvor vi er over 100 personer i Danmark og Norge, der sammen udvikler smarte løsninger, som gør hverdagen enklere og mere sikker for vores erhvervskunder – alt fra landbrug, frisører og den lille håndværksvirksomhed til nogle af Norges og Danmarks største virksomheder og koncerner.
Vi arbejder i tværfaglige teams, som kombinerer analyse og kundskab om kunderne med design, teknologi, markedsføring og CX. Du bliver en del af et stærkt fagmiljø med kollegaer i både Danmark og Norge, men i dagligdagen arbejder du sammen med 7 danske kollegaer i Tiltrække, Sælge, Betjene og Forny-squaden, der har ansvar for at tiltrække og konvertere potentielle kunder samt udvikle eksisterende kundeforhold i Commercial-divisionen.
Du kommer til at arbejde i vores skønne, lyse domicil i København SV i et livligt kontorfællesskab. Vi tilbyder dig en god løn, gode medarbejderfordele og selvfølgelig en forståelse for, at du også skal passe dit studie.
Stillingen er på ca. 15 timer om ugen med fleksibilitet i forhold til dit studie.
Send os din ansøgning – vi glæder os til at høre fra dig!
Hvis du har nogen spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Leder for Marketing & CX, Janneke T. Marino på mail: janneke-tranas.marinogjensidige.no eller telefon: +47 40550555.
Ansøgningsfristen er den 14. oktober 2026.
Vi opfordrer alle kandidater, uanset køn, alder, etnicitet, seksualitet og handicap til at søge stillinger i Gjensidige, da vi er en virksomhed, der ønsker at afspejle det mangfoldige samfund vi er en del af.