Kundechef til SME-segmentet i Jylland
København SV, DK, 2450
Gjensidige har sine rødder i Norge og en historie, der går tilbage til 1816. I dag er vi et førende nordisk forsikringsselskab med omkring 4.600 medarbejdere i Norge, Sverige og Danmark. Sammen sikrer vi liv, sundhed og værdier, og går på arbejde for at være der, når det gælder – for vores kunder, for hinanden og for samfundet.
Vil du opsøge nye kunder og skabe en vinderkultur?
Har du et stort personligt drive, en smittende positiv indstilling, og motiveres du af proaktivt at skabe kontakt til nye virksomheder? Gjensidige søger en ambitiøs og kommerciel Erhvervsassurandør til SME-segmentet. Her får du mulighed for at omsætte dit engagement til stærke kunderelationer og sunde forsikringsløsninger for små og mellemstore virksomheder.
Om stillingen
Som Erhvervsassurandør bliver dit primære fokus at opsøge nye erhvervskunder med 10+ ansatte, afdække deres risici og bygge din egen portefølje op samt vedligeholdelse af eksisterende portefølje. Du får ansvaret for hele processen – fra den første proaktive kontakt og det indledende møde med direktøren eller ejeren, til den endelige aftale.
Du vil indgå i et team på 10 kollegaer. Du vil have hjemmekontor og bruge det meste af din tid ude hos kunderne, som er fordelt over hele Jylland. Derfor er det afgørende for os at skabe et stærkt kollegialt fællesskab hvor vi prioriterer samarbejde og løbende sparring samt vidensdeling.
Arbejdsstedet er Jylland.
Dine primære arbejdsopgaver:
- Proaktivt opsøgende salg og rådgivning til virksomheder i SME-segmentet, primært inden for byggeri.
- Booke og afholde kvalificerede, fysiske kundemøder
- Risikorådgivning og skræddersyning af forsikringsløsninger i øjenhøjde med kunden.
- Bidrage aktivt til teamets mål, energi og fælles succes.
- Pleje din egen portofølge
Hvem er du?
Du har et højt drive, arbejder struktureret og trives i en hverdag med klare mål. Vigtigst af alt bringer du en positiv energi med dig, og du motiveres af at fejre både dine egne og dine kollegers succeser. Du tror på, at gode resultater skabes gennem samarbejde, gejst og en stærk vinderkultur.
Vi forventer, at du:
- Har niveau 4 inden for erhvervsforsikringer
- Er vild med den opsøgende fase og har dokumenteret succes med salg til erhvervslivet.
- Har en positiv og løsningsorienteret mentalitet, der smitter af på dine omgivelser.
- Har et stort personligt engagement, er selvkørende og planlægger en effektiv mødekalender.
- Kommunikerer med naturlig autoritet over for virksomheders beslutningstagere.
- Det er et krav til stillingen af du har bil og gyldigt kørekort.
Hvad tilbyder vi?
Hos Gjensidige belønner vi initiativ og gode resultater. Vi giver dig friheden til at skabe din egen succes, understøttet af et stærkt brand og dygtige specialister.
- Attraktiv lønpakke bestående af en fast grundløn, en motiverende bonusordning samt pension.
- Vi giver sundheds- og tandforsikring og medarbejderrabatter på øvrige forsikringer
- Frihed under ansvar til selv at planlægge og strukturere din arbejdsdag.
- Professionel opbakning fra vores dygtige backoffice- og underwriter team, så du kan fokusere på kunderne.
- Et professionelt og energisk arbejdsmiljø, hvor vi dyrker fællesskabet og vinderkulturen i hverdagen.
Ansøg
For at søge stillingen skal du sende dit CV samt besvare nogle screeningsspørgsmål, som vil fremgå når du trykker ”Ansøg”. Du skal derfor ikke skrive en ansøgning, da screeningsspørgsmålene erstatter denne.
Der er ansøgningsfrist d. 29. september 2026 og vi inviterer løbende ind til samtaler.
Opstart er hurtigst muligt.
Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte Salgschef David Tvede på telefon 41775461.
Vi opfordrer alle kandidater, uanset køn, alder, etnicitet, seksualitet og handicap til at søge stillinger i Gjensidige, da vi er en virksomhed, der ønsker at afspejle det mangfoldige samfund vi er en del af.