Kunderådgiver til kunde- og salgscenter
København SV, DK, 2450
Gjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, som er noteret på Oslo Børs. Vi har ca. 4.500 medarbejdere, heraf 980 i Danmark, og vi tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark og Sverige. I Norge tilbyder vi også pension og opsparing. Driftsindtægterne var 36 mia. NOK i 2023, mens forvaltningskapitalen udgjorde 148 mia. NOK.
Er du klar til at tage din karriere til næste niveau og levere enestående kundeoplevelser?
Hos Gjensidige søger vi nu engagerede og resultatorienterede rådgivere til vores Kunde- og Salgscenter i København SV. Her får du muligheden for at kombinere din passion for salg med ambitionen om at skabe tårnhøj kundetilfredshed.
Vi tilbyder mere end bare et job – vi tilbyder en karriere
Som rådgiver hos Gjensidige bliver du en del af en af Nordens førende forsikringsvirksomheder, hvor personlig og faglig udvikling er i højsædet. Vores arbejdsplads er præget af et stærkt fællesskab, hvor vi sammen løfter niveauet for kundeservice og salg. Vi tror på kontinuerlig læring gennem sparring, uddannelse og en kultur med løbende feedback. Her er mulighederne store, hvis du vil tage ansvar for din egen karriere og udvikling.
En arbejdsplads, hvor tillid og trivsel går hånd i hånd
Hos Gjensidige er vi stolte af vores diversitet. Vores team består af kolleger i alle aldre, der bringer forskellige perspektiver og erfaringer ind i samarbejdet. Fælles for os alle er ønsket om at gøre en forskel for vores kunder. Du vil derfor opleve et dynamisk arbejdsmiljø, hvor vi sammen skaber de bedste resultater.
Din rolle – skab værdi for kunderne, hver gang
Som rådgiver bliver din vigtigste opgave at levere ekstraordinære kundeoplevelser gennem rådgivning og salg til både nye og eksisterende privatkunder. Du vil hjælpe kunderne med alt fra forsikring af deres nye bil, eller alle deres forsikringer, som skal flyttes over til os, hvor grundig gennemgang af deres forsikringsbehov er første prioritet, så de altid føler sig trygge. Kontakten med kunderne sker via telefon, mail og chat – og uanset kanalen er din mission klar: Kunden kommer altid først.
Er du den, vi leder efter?
Vi sørger for, at du får en grundig oplæring, så du står stærkt fra starten. Vi forventer til gengæld, at du:
-
Har minimum en gymnasial uddannelse eller tilsvarende
-
Har mindst tre års erfaring med salg og kundeservice
-
Er komfortabel med at arbejde i et resultatorienteret miljø med klare mål
-
Er rutineret bruger af IT og vant til at arbejde med flere systemer samtidigt
-
Har en struktureret arbejdsform og kan håndtere opgaver effektivt
-
Brænder for at skabe resultater og give kunden en uovertruffen oplevelse
Er du klar til at tage udfordringen op?
Hvis du motiveres af, at:
-
Skabe fantastiske kundeoplevelser fra start til slut
-
Nå og overgå ambitiøse salgsresultater
-
Udvikle din forsikringsfaglighed og blive en ekspert på området
-
Blive anerkendt og fejret for dine resultater
-
Arbejde tæt sammen med dygtige kolleger på tværs af organisationen
Så er vi klar til at byde dig velkommen! Send din ansøgning hurtigst muligt – vi afholder samtaler løbende og senest den 14. oktober 2024.
Tiltrædelse vil være d. 1. december 2024.
Du vil blive ansat på Forsikringsoverenskomsten og derudover tilbyder vi bl.a. kantineordning, sundhedsforsikring og tandforsikring.
Hvis du ønsker mere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte Salgschef Oscar Jeppesen tlf. 40 77 50 08.
Du kan også læse mere om, hvordan det er at arbejde hos os på gjensidige.dk/Om-os/Job-karriere.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Vi opfordrer alle kandidater, uanset køn, alder, etnicitet, seksualitet og handicap til at søge stillinger i Gjensidige, da vi er en virksomhed, der ønsker at afspejle det mangfoldige samfund vi er en del af.