Ansøg nu »

Partnerkonsulent Mobility - Nord- og Midtjylland

Rek-id:  3003
Ansættelsestype:  Fuld tid
Sted: 

København SV, DK, 2450

Afdeling:  Bil

 

Gjensidige har sine rødder i Norge og en historie, der går tilbage til 1816. I dag er vi et førende nordisk forsikringsselskab med omkring 4.600 medarbejdere i Norge, Sverige og Danmark. Sammen sikrer vi liv, sundhed og værdier, og går på arbejde for at være der, når det gælder – for vores kunder, for hinanden og for samfundet.

 

Vil du være med til at udvikle stærke partnerskaber og skabe vækst sammen med nogle af landets bedste bil- og motorcykelforhandlere?

Hos Gjensidige arbejder vi hver dag for at skabe værdi for vores kunder og samarbejdspartnere.

 

Som partnerkonsulent i vores Mobility team får du ansvaret for at udvikle og styrke vores samarbejde med bil- og motorcykelforhandlere i Nord- og Midtjylland.

 

Dine ansvarsområder

Din primære opgave bliver at udvikle og styrke samarbejdet med vores bil- og motorcykelforhandlere i Nord- og Midtjylland. Du får ansvaret for en portefølje af samarbejdspartnere, hvor du gennem stærke relationer, lokale aktiviteter og løbende opfølgning skal udvikle samarbejderne, skabe engagement og øge antallet af kundehenvisninger.

 

Du bliver partnernes primære kontaktperson og sparringspartner, og du arbejder målrettet med at skabe værdi for både samarbejdspartnerne, deres kunder og Gjensidige.

 

Du får stor frihed til at planlægge din hverdag. En stor del af din tid foregår ude hos partnerne, og vi forventer derfor, at du trives med en mobil hverdag, hvor landevejen er din arbejdsplads. Du arbejder primært i Nord- og Midtjylland, og har samtidig mulighed for hjemmearbejde. Der vil løbende være møder og fælles aktiviteter på hovedkontoret i København og også på vores kontor i Odense.

 

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du:

  • Motiveres af at skabe resultater gennem stærke partnerskaber og relationer
  • Har erfaring med partnerudvikling, salg eller forretningsudvikling
  • Er god til at opbygge tillidsfulde relationer og skabe værdi gennemlangsigtede samarbejder
  • Arbejder selvstændigt og struktureret og trives med frihed under ansvar
  • Har et kommercielt mindset og evnen til at omsætte muligheder til konkrete resultater
  • Er nysgerrig på data og bruger indsigter til at udvikle samarbejder og skabe vækst
  • Er god til at skabe engagement og motivation hos samarbejdspartnere
  • Trives i en foranderlig hverdag, hvor vi løbende udvikler måden, vi arbejder på
  • Bidrager positivt til samarbejdet med kolleger og samarbejdspartnere
  • Bor i Midt- eller Nordjylland
  • Det er et krav at du har gyldigt kørekort

 

Erfaring fra forsikringsbranchen, bilbranchen eller en anden partnerdrevet forretning er en fordel, men ikke et krav.

 

 

  Det kan du se frem til hos Gjensidige:

 

  • En virksomhed i vækst med en alsidig og spændende hverdag, hvor trivsel blandt medarbejdere er i centrum.
  • En selvstændig rolle med stor frihed og ansvar
  • Mulighed for at sætte dit præg på udviklingen af vores Mobility-partnerskaber
  • Din hjemmearbejdsplads bliver din faste base, kombineret med besøg hos samarbejdspartnere og mødeaktiviteter.
  • Attraktiv lønpakke og personalegoder, sundheds- og tandforsikring.
  • Du vil blive omfattet af Forsikringsoverenskomsten.
  • En nordisk organisation med gode muligheder for både faglig og personlig udvikling.

 

Lyder det som noget for dig

Så send dit CV hurtigst muligt, da vi kalder kandidater til samtaler løbende.

Ansøgningsfristen er d. 21. september 2026. 

 

Hvis du ønsker at høre mere til stillingen, er du velkommen til at kontakte Birgitte Hallgren Munck på tlf. 40 40 57 02.

 Vi glæder os til at høre fra dig.

 

Vi opfordrer alle kandidater, uanset køn, alder, etnicitet, seksualitet og handicap til at søge stillinger i Gjensidige, da vi er en virksomhed, der ønsker at afspejle det mangfoldige samfund vi er en del af.

Ansøg nu »