Partnerkonsulent til Gjensidige Forsikrings Partnerområde
København SV, DK, 2450
Gjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, som er noteret på Oslo Børs. Vi har ca. 4.600 medarbejdere og tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark, og Sverige. I Norge tilbydes også pension og opsparing.
Bliv en del af vores partnerteam
Har du lyst til at være med til at udvikle partnerskaber i en organisation med store ambitioner for vækst? Motiveres du af en hverdag med selvstændigt ansvar, hvor både resultater og stærke relationer er i fokus? Så kan du være den rette kandidat til rollen som Partnerkonsulent hos Gjensidige Forsikring.
Om stillingen
Stillingen er placeret i vores partnerområde, hvor vi arbejder strategisk med samarbejdspartnere indenfor bolig, motor, organisationer og affinity. Du får ansvaret for partnerskaber indenfor organisationsområdet i tæt samarbejde med partnerchefen.
Dine primære opgaver
- Vedligeholde og udvikle eksisterende partnerskaber samt proaktivt identificere og bearbejde nye potentielle partnere indenfor organisationer sammen med partnerchefen.
- Følge op på resultater og aftaler for at sikre fremdrift og værdi for begge parter.
- Deltage aktivt i strategimøder sammen med partnerchefen, herunder bidrage med oplæg, forberedelse og opfølgning.
Din arbejdsdag vil både bestå af kontorarbejde og besøg hos samarbejdspartnere, hvor du gennemfører driftsmøder og medarbejdermøder med fokus på at styrke partnerskabet. Du vil også være med til at planlægge og deltage i partnerarrangementer.
Hvem er du?
Vi søger dig, der har erfaring med at opbygge og vedligeholde partnerskaber indenfor organisationsområdet. Du arbejder selvstændigt, tager ansvar for relationer, processer og resultater, og trives med at drive opgaver fra idé til eksekvering.
Du formår at kommunikere klart og professionelt – både skriftligt og mundtligt – og befinder dig godt i en rolle, der kombinerer både strategiske og operationelle opgaver.
Du har erfaring med Officepakken (Teams, Word, Excel, Powerpoint) og også gerne PowerBI.
Kendskab til forsikringsbranchen er en fordel, men ikke et krav.
Vores forventninger
Hos Gjensidige lægger vi vægt på, at vores medarbejdere optræder professionelt og troværdigt overfor samarbejdspartnere. Det er vigtigt for os, at du er serviceminded, tager ansvar og udviser fleksibilitet.
Det kan du se frem til hos Gjensidige
- En virksomhed i vækst med en alsidig og spændende hverdag, hvor trivsel blandt medarbejderne er i centrum.
- Arbejdssted på vores kontor på A. C. Meyers Vænge 9, København SV.
- Attraktiv lønpakke og personalegoder, herunder frokostordning, sundheds- og tandforsikring.
- Du vil blive omfattet af Forsikringsoverenskomsten.
- Mulighed for at påvirke udviklingen i partnerområdet.
- En nordisk organisation med gode muligheder for både faglig og personlig udvikling.
Kontakt og ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Birgitte Hallgren Munck på Birgitte.Hallgren.Munck@Gjensidige.dk eller tlf. 40 40 57 02.
Du kan læse mere om os på Gjensidige.dk.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Vi afholder samtaler løbende i maj, så send os gerne din ansøgning og CV hurtigst muligt og senest 26. maj 2026.
Vi opfordrer alle kandidater, uanset køn, alder, etnicitet, seksualitet og handicap til at søge stillinger i Gjensidige, da vi er en virksomhed, der ønsker at afspejle det mangfoldige samfund vi er en del af.