Ansøg nu »

Senior kommunikationskonsulent til Gjensidiges kommunikationsafdeling - en 2-årig projektansættelse

Rek-id:  1978
Ansættelsestype:  Fuld tid
Sted: 

København SV, DK, 2450

Afdeling:  PR og Kommunikation Nordic

Gjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, som er noteret på Oslo Børs. Vi har ca. 4.500 medarbejdere, heraf 1.100 i Danmark, og vi tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark og Sverige. I Norge tilbyder vi også pension og opsparing. Driftsindtægterne var 36 mia. NOK i 2023, mens forvaltningskapitalen udgjorde 148 mia. NOK.

I Gjensidige Forsikrings kommunikationsafdeling i København håndterer vi ekstern og intern kommunikation. Det vil sige alt fra pressemeddelelser til nyheder på vores intranet om sociale arrangementer, koncernnyheder og de gode historier fra forretningen.  

Det er vores opgave at sikre høj kvalitet, både form- og indholdsmæssigt, i kommunikation, der understøtter forretningen og underbygger Gjensidige Forsikrings ambition om at være det mest kundeorienterede selskab i branchen.  

Men vi har travlt, og derfor leder vi nu efter den helt rigtige nye kollega, der kan hjælpe os med at nå vores mål og få fortalt endnu flere af de gode historier.

Der er tale om en projektansættelse på fuldtid, som løber frem til 31. december 2026.  
 

Søg endelig stillingen hvis du 

… har en kommunikationsrelateret uddannelse 

… ser den gode historie, uanset hvor lille eller stor den er 

… brænder for at arbejde med proaktiv presse som redskab til at styrke kendskab til Gjensidige

.... brænder for at skrive/producere historier

… har erfaring med beredskab – proaktiv issue management

.... har erfaring med Viva Engage, SharePoint og Officepakken

… er god til at se mulige historier ud fra statistik i befolkningsundersøgelser 

.... brænder for at fortælle de gode historier, der gemmer sig i en virksomhed som Gjensidige

 

 Dine typiske opgaver vil være  

  • At bidrage med spørgsmål og temaer til vores befolkningsundersøgelser, som vi baserer dele af vores pressearbejde på 
  • At skrive pressemeddelelser og lave pressearbejde sammen med udvalgte partnere
  • At hjælpe forretningen med at få deres historier og budskaber ud internt og eksternt
  • At styrke og udvide vores talspersoners synlighed og platform eksternt
  • At skrive historier til intranettet 
  • At skrive opslag til LinkedIn
  • At udvikle nye koncepter, der bidrager til at understøtter vores strategi og brand
  • Alt muligt derimellem, som handler om kommunikation og formidling af de gode historier internt eller eksternt

Du bliver en del af
… en kommunikationsafdeling, der er præget af stærkt engagement og fleksibilitet, hvor dagene sjældent ligner hinanden. Derfor er det vigtigt for os, at du arbejder struktureret, kan løse opgaver selvstændigt og har lyst til en hverdag, der bærer præg af afdelingens mange forskellige opgaver. Som en del af kommunikationsteamet er det vigtigt, at du er serviceminded og samarbejdsorienteret, og i øvrigt trives fint med at servicere mange “forskellige kunder”.

Til gengæld tilbyder vi dig et spændende job i en åben og uformel kultur, hvor du får mulighed for at bruge dine kvalifikationer inden for kommunikationsområdet.

På vores arbejdsplads har vi fokus på det sociale, og vi går ikke af vejen for at hygge os enten på kontoret eller til fredagsbaren. Gjensidige har desuden mange sociale muligheder som fredagsbar, padelklub, fitnessrum, aktivitetsklub og meget andet.
 

Har du fået mod på mere?
Hvis du vil vide mere om jobbet, kan du kontakte kommunikationschef Trine Andrup på telefon 27 52 51 06. Og på gjensidige.dk kan du læse mere om, hvordan det er at arbejde hos Gjensidige.
Arbejdssted er A.C. Meyers Vænge 9, 2450 København SV.

Vi forventer opstart 1. januar 2025 og tilbyder dig spændende opgaver, gode kolleger, fin løn og mange medarbejderfordele.

Ansøgningsfristen er søndag d. 27. oktober 2024.

 

Vi opfordrer alle kandidater, uanset køn, alder, etnicitet, seksualitet og handicap til at søge stillinger i Gjensidige, da vi er en virksomhed, der ønsker at afspejle det mangfoldige samfund vi er en del af.

 

Ansøg nu »