Ansøg nu »

Studentermedhjælper til Økonomi frem til 31. januar 2026

Rek-id:  2368
Ansættelsestype:  Deltid
Sted: 

København SV, DK, 2450

Afdeling:  Økonomi

Gjensidige er et nordisk skadeforsikringsselskab, som er noteret på Oslo Børs. Vi har ca. 4.500 medarbejdere, heraf 1.000 i Danmark, og vi tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark og Sverige. I Norge tilbyder vi også pension og opsparing. Driftsindtægterne var 36 mia. NOK i 2023, mens forvaltningskapitalen udgjorde 148 mia. NOK.

 

Drømmer du om et job i den finansielle branche? Har du lyst til at arbejde i et dynamisk, analytisk og forsikringsøkonomisk miljø? Er svaret ja til dette, har vi jobbet til dig. Vi søger en engageret og kompetent studentermedhjælper, som har mulighed for at arbejde hos os frem til januar 2026, ca. 15 timer om ugen.

 

Du vil være en del af økonomiafdelingen i Danmark og fagligt vil du indgå i et stærkt team af dygtige og dedikerede økonomer med en bred kontaktflade til den øvrige organisation. Vores mål er at levere et højt serviceniveau og rapportering af høj kvalitet til vores kunder, og samtidig være innovativ og udtænke nye løsninger.

 

Økonomi har det overordnede ansvar for økonomirapportering i Gjensidige Danmark. Gjensidige Danmark består af Gjensidige Forsikring, Dansk Tandforsikring og Gouda rejseforsikring.

 

Vi beskæftiger os med en lang række opgaver indenfor business controlling, forretningsstøtte, prognoser, analyser, performancemålinger, tekniske månedsregnskaber og uge- og månedsrapportering på alle forretningsområder i Danmark.

 

Du vil som studentermedhjælper hos os beskæftige dig med

• Udvikling og vedligehold af diverse rapporteringsmodeller i Excel og Power BI

• Analysearbejde – primært i Excel

• Behandling af data – i Excel og evt. i MS SQL

• Supportere controllere med udarbejdelse af månedsrapportering

 

Vi ønsker at ansætte dig, der

• Er i gang med en relevant videregående uddannelse – 1. - 3. år på bachelorniveau

• Har interesse for tal, økonomistyring og forsikring

• Har erfaring med Excel på et højt niveau

• Er omhyggelig, struktureret og har ordenssans

• Er i godt humør, er fleksibel og kan arbejde effektivt

 

Vi tilbyder dig en spændende arbejdsplads

... i et dynamisk og kompetent arbejdsmiljø, i en solid og fremadstræbende nordisk koncern, der sikrer gode karrieremuligheder og personaleordninger. I Gjensidige kan du forvente masser af spændende udfordringer krydret med mulighederne for selv at præge hverdagen og udviklingen. Du får mulighed for at tilrettelægge din arbejdstid efter dit studie, ligesom vi selvfølgelig tager hensyn til dine eksamener.

 

Du er velkommen til at kontakte økonomichef Thomas Eriksen på Thomas.Eriksen@gjensidige.dk eller mobil +45 22433077og høre mere om jobbet, og hvordan det er at være en del af Gjensidige.

Vi afholder samtaler løbende, så send os din ansøgning og CV hurtigst muligt og senest den 23. maj 2025.

 

Vi opfordrer alle kandidater, uanset køn, alder, etnicitet, seksualitet og handicap til at søge stillinger i Gjensidige, da vi er en virksomhed, der ønsker at afspejle det mangfoldige samfund vi er en del af.

 

Ansøg nu »