Ansøg nu »

Studentermedhjælper til UI/UX-design og digitale kundeoplevelser

Rek-id:  3002
Ansættelsestype:  Deltid
Sted: 

København SV, DK, 2450

Afdeling:  Chapter Design 1 AIaaSsXP DK

 

Gjensidige har sine rødder i Norge og en historie, der går tilbage til 1816. I dag er vi et førende nordisk forsikringsselskab med omkring 4.600 medarbejdere i Norge, Sverige og Danmark. Sammen sikrer vi liv, sundhed og værdier, og går på arbejde for at være der, når det gælder – for vores kunder, for hinanden og for samfundet.

 

Er du skarp til UI-design og Figma? Er du nysgerrig på UX, brugeradfærd og digitale kundeoplevelser? Og har du lyst til at udvikle dine kompetencer i et af Nordens største forsikringsselskaber? Så er du måske vores nye studentermedhjælper.

Hos Gjensidige søger vi en studentermedhjælper til vores Squad Growth, som arbejder med digitale salgsløsninger og kundeoplevelser på tværs af vores digitale kanaler.

 
Din hverdag hos os
Du bliver en del af et tværfagligt produktteam, hvor du arbejder tæt sammen med andre designere, udviklere, analytikere og produktejere. Samtidig bliver du en del af vores nordiske designmiljø, hvor du får sparring og mulighed for at udvikle dig fagligt.

 
Dine opgaver vil blandt andet være at:
Designe og videreudvikle løsninger i Figma
Bidrage med UI-design og nye perspektiver på vores digitale kundeoplevelser
Vedligeholde og strukturere designfiler, komponenter og design patterns
Teste løsninger inden release (quality assurance)
Bidrage til user research og brugertests
Drive mindre projekter selvstændigt med støtte fra erfarne kollegaer

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du er i gang med en relevant uddannelse og stadig har et par år tilbage af dit studie inden for fx. design, UX, IT, kommunikation eller lignende. Som person er du nysgerrig, initiativrig og
kan arbejde selvstændigt.

Derudover kan du genkende dig selv i flere af følgende:

Du har flair for UI-design og sans for detaljen
Du er fortrolig med Figma
Du interesserer dig for UX og brugerindsigter
Du arbejder struktureret og har styr på detaljerne
Du tager ansvar og har lyst til gradvist at drive egne opgaver og projekter
Du er stærk skriftligt og føler dig komfortabel med at kommunikere på engelsk
Du er en god kollega, som bidrager positivt til fællesskabet og arbejdskulturen

Hos os får du
Et relevant studiejob, hvor du får mulighed for at omsætte teori til praksis og udvikle dig fagligt i et stærkt designmiljø på tværs af Norden. Vi giver dig ansvar, plads til at udvikle dig og mulighed
for at sætte dit præg på løsninger, som tusindvis af kunder bruger hver dag.

 
Du bliver en del af et team med søde og engagerede kolleger, der gerne deler viden og sparrer om både stort og småt. Vi tror på gode arbejdsforhold og fleksibilitet i hverdagen og tilbyder gode rammer
for at kombinere studie og arbejde.
Vi holder til i København SV med god kantine, sociale arrangementer og et stærkt fællesskab med en god blanding af unge og mere erfarne kollegaer.

 
Ansøgning
Hvis du synes, det lyder spændende, skal du sende os dit CV, din ansøgning og (hvis muligt)
relevante eksempler på tidligere arbejde/projekter inden for UX/UI. Vi indkalder løbende til samtale.
Ansøgningsfrist: 24.09.2026

Har du spørgsmål til stillingen, kan du henvende dig til Chapter Lead, Maria Houlberg-Laursen på:
maria.houlberg-laursen@gjensidige.dk / +45 40 90 49 64
 
Vi glæder os til at høre fra dig

 

Vi opfordrer alle kandidater, uanset køn, alder, etnicitet, seksualitet og handicap til at søge stillinger i Gjensidige, da vi er en virksomhed, der ønsker at afspejle det mangfoldige samfund vi er en del af.

 

Ansøg nu »