Technical Underwriter i Underwriting Excellence hos Gjensidige Forsikring
København SV, DK, 2450
Gjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, som er noteret på Oslo Børs. Vi har ca. 4.600 medarbejdere og tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark, og Sverige. I Norge tilbydes også pension og opsparing.
Technical Underwriter i Underwriting Excellence hos Gjensidige Forsikring – en rolle for dig, der kombinerer dyb forsikringsteknisk ekspertise med programmeringskompetencer.
Vil du være med til at forme fremtidens underwriting i en af Nordens førende forsikringskoncerner?
Vi søger en erfaren og udviklingsstærk UW-kompetence med særligt fokus på programmering og udvikling af modeller og analytiske værktøjer. Du evner at omsætte forsikringsteknisk indsigt til brugbare værktøjer i underwriting med aktiv og proaktiv deltagelse i projekter, rapportering og optimering af både data, teknologi, AI, automatisering og processer.
I denne rolle er der både mulighed for at være bosat i Danmark og arbejde fra vores danske hovedkontor i København, eller arbejde i Norge fra vores norske hovedkontor i Oslo.
Om afdelingen
Stillingen er forankret i vores nordiske organisation, og du bliver en central del af udviklingen af Underwriting Excellence. Gjensidige er præget af en agil og flad organisationsstruktur med korte beslutningsveje og høj grad af handlekraft. Du får mulighed for at præge både strategi og drift i en virksomhed, der værdsætter initiativ og innovation. Hos os er der plads til ambitioner, ansvar og faglig udfoldelse.
Ansvarsområder
Du driver udviklingen af vores digitale underwriting-modeller og sikrer, at teknisk indsigt omsættes til skalerbare løsninger. Derudover vil der være løbende opfølgning og rapportering i diverse henseender med aktiv deltagelse i en række omkringliggende projekter i Underwriting Excellence.
Gennem dine kompetencer og din proaktive tilgang til teknisk udvikling af UW-modeller vil du være en vigtig medspiller i at udvikle Underwriting Excellence. Du får et udfordrende job med god oplæring og sparring fra dit team omkring dig.
Dine hovedopgaver inkluderer:
- Lede og koordinere konkrete delprojekter relateret til underwriting-modeller og -processer
- Drive initiativer inden for digitalisering af underwriting-værdikæden, herunder automatisering og datadrevne beslutningsstøttesystemer med brug af transnationale data og AI
- Bistå i udarbejdelse og vedligeholdelse af UW-guidelines
- Understøtte rapportering af UW-processer og monitorering af implementering
- Potentiel nordisk koordinering af drift af faciliteter på tværs af NO og DK
- Understøttelse af ad hoc-arbejdsopgaver
Kvalifikationer
Faglige kompetencer
- Indgående erfaring med underwriting samt stærk teknisk indsigt og forretningsforståelse
- Flere års erfaring med udvikling af modeller og avancerede datadrevne beslutningsværktøjer med dokumenteret succes
- Stærke programmeringskompetencer (herunder Python eller R)
- Stærke kommunikative evner på både dansk og engelsk
Personlige egenskaber
- Selvstændig og resultatorienteret med højt drive
- Struktureret, metodisk og med høj gennemføringsevne
- Relationsskabende med stærke samarbejdsevner
- Strategisk tænkende med interesse for analysedrevet forretningsudvikling
- Lyst til at arbejde transnordisk i drift og udvikling
Hvad vi tilbyder
Hos Gjensidige bliver du en del af en afdeling med høj faglighed, stort engagement og en varieret hverdag. Du får stor indflydelse på både din rolle og afdelingens retning i en virksomhed, der prioriterer lønsom vækst og bæredygtig udvikling.
Er du interesseret?
Send dit CV hurtigst muligt da vi indkalder til samtale løbende, og senest den 15. januar 2026.
Du skal ikke vedhæfte en ansøgning, men du bedes besvare de fire screeningsspørgsmål som kommer når du trykker "ansøg".
For yderligere information, kontakt Nordisk Underwriting Direktør Helle Damsgaard på helle.damsgaard@gjensidige.dk eller +45 53 83 14 17.
Vi opfordrer alle kandidater, uanset køn, alder, etnicitet, seksualitet og handicap til at søge stillinger i Gjensidige, da vi er en virksomhed, der ønsker at afspejle det mangfoldige samfund vi er en del af.