Ansøg nu »

Gjensidige Forsikring søger fysioterapeut eller kiropraktor til sundhedsforsikring (vikariat)

Rek-id:  2396
Ansættelsestype:  Fuld tid
Sted: 

Odense M, DK, 5230

Afdeling:  Sundhedsteam 2

Gjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, som er noteret på Oslo Børs. Vi har ca. 4.800 medarbejdere og tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark, og Sverige. I Norge tilbydes også pension og opsparing


En spændende mulighed for dig med interesse for sundhed og administration.

 

Har du en baggrund som fysioterapeut eller kiropraktor og solid viden om bevægeapparatet og kroniske lidelser? Og har du lyst til at prøve kræfter med et administrativt job i et forsikringsselskab? Så er det måske dig, vi leder efter!

Vi søger en engageret og fagligt stærk kollega til et 10-måneders vikariat i vores sundhedsteam. Stillingen er på fuld tid med arbejdstid fra kl. 08.00–16.00 og forventet opstart den 1. september 2025

 

Om jobbet

Du bliver en del af Skade-afdelingen i Gjensidige, hvor vi arbejder i et kvalitetspræget og forandringsorienteret miljø. Du vil samarbejde tæt med en mindre gruppe af fagpersoner og samtidig være en del af et større fællesskab med mange dygtige kolleger.

I vores sundhedscenter vil du tale med kunder, der har forskellige sundhedsfaglige problemstillinger. Her trækker du på din viden om alt indenfor bevægeapparatet. Du bruger dine formidlingsevner til at stille uddybende spørgsmål og hjælpe kunderne videre i deres behandlingsforløb.

Din indsats er med til at sikre, at vores kunder får den rette hjælp hurtigt og effektivt – og dermed oplever tryghed og kvalitet i deres sundhedsforsikring.

 

Dine kvalifikationer

  • Er uddannet fysioterapeut eller kiropraktor
  • Har gode skriftlige og mundtlige kvalifikationer
  • Har minimum 3 års erhvervserfaring
  • Har erfaring med undersøgelse og behandling af sportsskader, kroniske lidelser og lidelser i bevægeapparatet
  • Gerne erfaring med kundekontakt via telefon
  • Har flair for IT og villighed til at lære nye systemer

Du vil naturligvis få grundig oplæring i forsikringsbetingelser og administrative systemer.

 

Personlige egenskaber

  • Du trives med kundekontakt og telefonisk rådgivning
  • Du arbejder med høj faglighed og fokus på kvalitet
  • Du er empatisk, tålmodig og en dygtig formidler
  • Du er lærenem og motiveres af at gøre en forskel
  • Du bidrager med positiv energi og fleksibilitet i teamet

 

Arbejdsforhold

Hos Gjensidige lægger stor vægt på faglighed og samarbejde og har en uformel tone i hverdagen. Du bliver en del af et moderne og åbent kontormiljø i vores flotte lokaler i Cortex Park, Odense.

Vi tilbyder bl.a.:

  • Mulighed for hjemmearbejde op til to dage om ugen
  • Kantineordning, gratis frugt samt mulighed for fysisk træning hver uge
  • Et stærkt fagligt og socialt fællesskab

 

Ansøgning og kontakt

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte leder Luise Larsen på luise.larsen@gjensidige.dk eller telefon 40 90 84 22.

Ansøgningsfrist: 9. juni 2025
Samtaler forventes afholdt i uge 25 og 26.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

 

 

Vi opfordrer alle kandidater, uanset køn, alder, etnicitet, seksualitet og handicap til at søge stillinger i Gjensidige, da vi er en virksomhed, der ønsker at afspejle det mangfoldige samfund vi er en del af.

 

Ansøg nu »