Ansøg nu »

Salgschef, Sundhed på Fyn og Jylland

Rek-id:  1995
Ansættelsestype:  Fuld tid
Sted: 

Odense, DK, 5220

Afdeling:  Sundhed, Salg

Gjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, som er noteret på Oslo Børs. Vi har ca. 4.500 medarbejdere, heraf 1.100 i Danmark, og vi tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark og Sverige. I Norge tilbyder vi også pension og opsparing. Driftsindtægterne var 36 mia. NOK i 2023, mens forvaltningskapitalen udgjorde 148 mia. NOK.

 

Salgschef til Sundhedsforsikringer - Fyn og Jylland, uden ledelsesansvar 

  

Om stillingen 

Vi søger en engageret og erfaren salgschef til at fastholde og styrke relationerne til vores større sundhedsforsikringskunder (100+ ansatte). Du vil spille en central rolle i at sikre, at vores virksomhedskunder, både direkte og via samarbejdspartnere (mæglere og agenter), får den bedste service. Dette er en unik mulighed for at blive en del af et dynamisk team, hvor du kan gøre en reel forskel.  

  

Om os 

I Gjensidige er sundhed en strategisk prioritet. Vi er stolte af at tilbyde innovative og skræddersyede sundhedsforsikringsløsninger, der hjælper vores kunder med at opretholde en sund og produktiv arbejdsstyrke. Vi har brug for en person med erfaring i sundhedsforsikringsbranchen, der kan servicere større virksomhedskunder samt mæglersamarbejder. Kørsel vil hovedsageligt være orienteret mod kunder i Jylland og på Fyn. Du vil få tilknytning til vores kontor i Odense, men gode kollegaer, som kun arbejder med sundhed. 

  

Dine ansvarsområder  

  • Udvikle og vedligeholde tætte kunderelationer  

  • Afholde informations- og statusmøder  

  • Håndtere og løse daglige henvendelser fra kunder og samarbejdspartnere  

  • Samarbejde med sundhedsteamet for at sikre den bedste kundeoplevelse  

  • Være virksomhedens sparringspartner og sikre, at medarbejdere er velinformerede om dækninger og indhold  

  • Identificere og implementere forbedringer i vores serviceprocesser  

  • Forvente en del kørsel samt deltagelse i kundearrangementer, messer og seminarer  

  

Vi leder efter dig, der har 

  • Måske arbejder i mæglerbranchen  

  • Godt kendskab til markedet for sundhedsforsikringer og dækningsomfang  

  • Evne til at arbejde selvstændigt og bidrage positivt i et team  

  • Dygtighed i at opbygge og fastholde relationer  

  • Flair for IT og ideer til optimering af kundebetjening  

  • Evne til at indgå i en professionel kunderelation på alle slags kunder 

  • Kørekort og adgang til bil (km-godtgørelse efter gældende regler)  

  

Din arbejdsstil 

Du arbejder selvstændigt med et konstant fokus på relevante detaljer, der sikrer høj kvalitet i samarbejdet – både internt og eksternt. Du er proaktiv og tager initiativ til at forbedre processer og relationer. Der er meget fleksibilitet i jobbet, og vi forventer også, at du er klar på skæve arbejdstider og en del tid på landevejen.  

  

Vi tilbyder 

  • En spændende og udfordrende stilling i en virksomhed med høje ambitioner  

  • Mulighed for personlig og faglig udvikling  

  • Et dynamisk og støttende arbejdsmiljø  

  • Fællesskab på kontor i Odense, hvor der udelukkende sidder sundhedsfaglig personale 

  • Konkurrencedygtig løn og gode ansættelsesvilkår  

  

Ansøg nu 

Hvis du er klar til at tage næste skridt i din karriere og blive en del af et dynamisk team, så send din ansøgning snarest muligt og senest 17. november 2024. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Salgsdirektør Claudia Kjeldgaard på claudia.kjeldgaard@gjensidige.dk 

 

Vi opfordrer alle kandidater, uanset køn, alder, etnicitet, seksualitet og handicap til at søge stillinger i Gjensidige, da vi er en virksomhed, der ønsker at afspejle det mangfoldige samfund vi er en del af.

 

Ansøg nu »