Ansøg nu »

Erfaren Analytics Engineer - byg datagrundlaget for fremtidens kundeoplevelser i Gjensidige

Rek-id:  2887
Ansættelsestype:  Fuld tid
Sted: 

København SV, DK, 2450

Afdeling:  Chapter CX Data & Analytics

 

Gjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, som er noteret på Oslo Børs. Vi har ca. 4.600 medarbejdere og tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark, og Sverige. I Norge tilbydes også pension og opsparing.

 

Vil du være med til at skabe datagrundlaget for fremtidens kundeoplevelser i en af Nordens største forsikringsvirksomheder? Vi søger en erfaren og engageret Analytics Engineer til vores CX Data og Analyse-team i Privat Triben.

 

Om rollen

Som Analytics Engineer bliver du en nøglespiller i opbygningen af dataprodukter og tabeller, der skal være tilgængelige på vores Azure-platform. Du kommer til at arbejde tæt sammen med resten af Privat Triben for at sikre, at data bliver omsat til indsigt og handling – og dermed bidrager til datadrevne kundeoplevelser i verdensklasse.

 

Kulturen i Privat Triben

Du bliver en del af et dynamisk og tempofyldt miljø, hvor kreativitet, eksperimenter og hurtige feedback-loops er en naturlig del af hverdagen. Vi sidder side om side med marketingfolk, kampagneansvarlige og forretningsudviklere, som bruger vores data aktivt til at skabe og levere relevante kundeoplevelser – hver dag.

 

Her er der kort fra idé til handling, og du vil opleve, at dine løsninger hurtigt bliver omsat til konkret impact. Vi værdsætter praktiske løsninger, tværfagligt teamwork og en tæt forbindelse til resten af Privat Triben.

 

Hvis du trives i et livligt og samarbejdsorienteret miljø, hvor dit arbejde har direkte indflydelse på kundekommunikation og engagement, vil du føle dig hjemme hos os.

 

Vi tilbyder frihed under ansvar og respekterer forskellige livssituationer, og anser fleksibilitet som en del af vores arbejdsform. Samtidig værner vi om vores fællesskab og mener at et godt sammenhold er grundlaget for godt samarbejde og trivsel.

 

Om teamet

Du bliver en del af vores enabler squad “CX Data og Analyse”, som arbejder tæt sammen med resten af Privat Triben for at skabe de bedste kundeoplevelser i branchen. Vores fokus er at indsamle og tilrettelægge data om kundernes interaktioner på tværs af digitale og betjente kanaler.

 

Dine arbejdsopgaver

Dataprodukter og platform:

  • Designe, bygge og vedligeholde dataløsninger på Databricks
  • Udvikle og vedligeholde data pipelines
  • Udvikle semantiske modeller samt facts og dimensioner
  • Strukturere og modellere data fra forskellige kilder

 

Forretningsunderstøttelse og governance:

  • Bidrage til udviklingen af en datadrevet kultur i den private forretning
  • Sikre god datakvalitet og governance
  • Være sparringspartner for kolleger i brugen af data

 

Dine kvalifikationer:

  • Erfaring som Analytics Engineer eller i en lignende rolle
  • Solid erfaring med datamodellering og ETL-processer
  • Praktisk erfaring med Databricks
  • Stærke kompetencer i SQL
  • Du taler og skriver dansk og forstår norsk, da vi samarbejder tæt med kolleger i Norge

 

Teknologier vi arbejder med

  • Kodesprog: sql og python
  • Programmer: databricks, azure, power platform, dbt

 

Gjensidige som arbejdsplads

  • En virksomhed i vækst med en alsidig og spændende hverdag, hvor trivsel blandt medarbejderne er i centrum
  • Arbejdssted på vores kontir på A. C. Meyers Vænge 9, København SV.
  • Du vil blive omfattet af Forsikringsoverenskomsten
  • Du vil få diverse medarbejdergoder, herunder sundheds- og tandforsikring
  • En nordisk organisation med gode muligheder for både faglig of personlig udvikling 

 

Spørgsmål?

Du er velkommen til at kontakte Christian Blomqvist, Product Lead i CX Data og Analyse, på telefon +45 29 615 614 eller e-mail Christian.blomqvist@gjensidige.dk.

 

Læs mere om, hvordan det er at arbejde hos os: gjensidige.dk/om-os/job-og-karriere

 

Ansøgningsfrist

Vi indkalder løbende til samtale, så send os dit CV hurtigst muligt og senest den 31. maj 2026.
Du skal ikke fremsende en ansøgning men i stedet skal du svare på tre screeningsspørgsmål, som vil fremgår når du trykker på "Ansøg". 

 

Vi opfordrer alle kandidater, uanset køn, alder, etnicitet, seksualitet og handicap til at søge stillinger i Gjensidige, da vi er en virksomhed, der ønsker at afspejle det mangfoldige samfund vi er en del af.

 

Ansøg nu »